Det forsiden af en mønt refererer til forsiden, hoved, top eller "hoveder" side af en mønt, der normalt indeholder et portræt af en person, mytologisk, allegorisk eller ægte. Dette udtryk bruges også almindeligt til at referere til forsiden af ​​tosidige papirpenge, medaljoner, flag, sæler og tegninger. Uden for området numismatik kaldes dette mere almindeligt fronten. Ved udgivelse bruges "recto" og "verso" almindeligt til at henvise til henholdsvis forsiden og bagsiden af ​​sider.

Numismatikere bruger en række forskellige udtryk til at beskrive mønter til andre samlere og forhandlere. Det er vigtigt at forstå disse vilkår, når du starter din møntopsamlingsrejse. Hvis du ikke gør det, kan det resultere i at købe en mønt, der ligger under dine forventninger.

Møntproduktionens historie

I tidlig tid blev der lavet mønter ved at tage for at hærde metalstykker med incuse designs indgraveret på dem for at lave mønten. Disse er kendt som møntmønstre. Den ene matrice blev monteret på en stor robust overflade, såsom en sten eller en sten, mens den anden møntform blev holdt af en møntarbejder. Den nederste dør var kendt som

ambolt dør, og matricen, som arbejderen havde, blev kendt som hammer dør. Møntarbejderen tog derefter et stykke metal og lagde det på amboltformen, lagde hammerformen oven på det og slog det med en stor tung hammer for at give mønt design på metallet.

Da amboltformen gav designet på bagsiden af ​​mønten, blev dette kendt som baglæns side af mønten. Den øverste del af mønten, der blev produceret af hammerformen, er kendt som forsiden af mønten. Over tid blev maskiner opfundet for at hjælpe med fremstilling af mønter. Tidlige møntpressere blev betjent i hånden eller drevet af arbejdsdyr.

En alternativ energikilde driver nu moderne møntpressere. De fleste af dem bruger hydraulisk tryk til at skabe en enorm kraftanvendelse til at lave mønter. Selvom de fleste møntpressere stadig bruger en hammerform og en amboltform, der er monteret lodret i pressen, nogle moderne presser producerer op til fem mønter samtidigt med møntformerne monteret vandret inden i trykke.

Sjove fakta

Historisk set har de fleste mønter et portræt af en fiktiv karakter (f.eks. En gud eller en guddom), a regerende monark (f.eks. en konge eller dronning), et symbolsk portræt (f.eks. Lady Liberty) eller en person værende udødeliggjort på en mønt. Oprindeligt brugte USA det symbolske portræt af Lady Liberty på alle vores mønter. I 1892 blev portrættet af dronning Isabella og Christopher Columbus vist på amerikanske mønter til minde om 400 -året for Christopher Columbus opdagelse af Amerika. I 1909 præsident Abraham Lincoln blev vist på en cent -mønten. Hans portræt er fortsat hovedelementet på alle amerikanske øre.

Hvad hvis der er to hoveder?

Tommelfingerreglen har historisk set været møntens side med portræt af en person betragtes typisk som forsiden. Men hvordan kan du se, hvilken side der er forsiden, hvis der er et portræt på begge sider af mønten? F.eks. Har Lewis and Clark Exposition fra 1904 til minde om en guldmønt på 1 dollar Meriwether Lewis på den ene side og William Clark i den anden.

Du vil bemærke, at den ene side af mønten har påskriften United States Of America og betegnelsen "En Dollar. "Den anden side af mønten har mindebetegnelsen" Lewis Clark Exposition Portland Ore. "Og året for prægning. Eksperterne numismatikere er stadig ikke enige om, hvilken side der er forsiden, og hvilken side der er omvendt. De fleste er imidlertid enige om, at siden af ​​mønten med det år, den blev præget i, er forsiden. Derfor er den anden side omvendt.

Ingen hårde og hurtige regler

Ingen hård og hurtig regel dikterer hvilken side af mønten er forsiden, og hvilken side er omvendt. Nogle gange vil den udstedende mynte betegne forsiden og bagsiden. Ellers spiller tid og historie normalt ud, og traditionen tager overhånd. Når artikler skrives, udgives bøger, og numismatikere har diskussioner, den ene eller den anden side vil i sidste ende fremstå som forsiden.

Redigeret af: James Bucki