Hvad er det schweiziske system?

I de fleste skak -turneringer vil du sandsynligvis høre, at arrangører bruger det "schweiziske system" til at bestemme parringer. Næsten hver turnering, som en klubspiller deltager i, bruger dette system, undtagen lejlighedsvise round-robin-arrangementer. Her er et hurtigt kig på, hvordan dette populære turneringsformat fungerer.

Grundlæggende

Det schweiziske system blev første gang brugt i en skak -turnering i Zürich i 1895, hvilket er hvordan det fik sit navn. I en schweizisk systemturnering elimineres spillerne aldrig. I stedet parres spillerne i hver runde. Antallet af runder er forudbestemt, og vinderen er den spiller, der tjener flest point ved slutningen af ​​turneringen.

I hver runde parres hver spiller mod en modstander, der har samme eller et lignende antal point i turneringen.

Yderligere regler og variationer

I en schaktturnering i schweizisk system forsøger arrangørerne at give hver spiller et tilsvarende antal hvide og sorte spil ved afslutningen af ​​begivenheden. Arrangører rangerer spillere i hver gruppe efter et vurderingssystem, hvor spillerne er opdelt i en øverste og nederste halvdel. Spillere i den øverste halvdel af hver gruppe parres derefter med dem i den nederste halvdel.

For eksempel, hvis der er seks spillere i gruppen med den bedste scoring, spiller spiller nr. 1 mod spiller Nr. 4, spiller nr. 2 stilles mod spiller nr. 5 og spiller nr. 3 møder mod spiller nr. 6. Dette system er teknisk kendt som det "hollandske system" ifølge FIDE, det internationale skakforbund. Men denne parringsmetode betragtes stadig som en del af det schweiziske system og er den mest almindelige form for parring i schweiziske turneringer.

En anden parringsvariant af det schweiziske system er Monrad -systemet, som ofte bruges i turneringer, der afholdes i Norge og Danmark. I dette system er parringer lidt anderledes end i det hollandske system. I samme gruppe på seks personer ville spiller nr. 1 for eksempel blive parret mod spiller nr. 2, spiller nr. 3 ville møde mod spiller nr. 4, og spiller nr. 5 ville blive stillet mod spiller nr. 6.

Bestemmelse af vinderen

I begge parringsmetoder kan spillere ikke spille den samme modstander mere end én gang i den samme turnering. Ved større begivenheder forhindres spillere fra samme klub eller skole ofte i at spille hinanden i tidlige runder eller i spil, der ikke vil have konsekvenser for præmieoverrækkelsen. I slutningen af turnering, rangeres spillerne efter deres kumulative scoringer. Hvis der er uafgjort, bestemmes vinderen af ​​det samlede antal modstanders scoringer. Endelige placeringer, for anden, tredjepladsen, fjerdepladsen og så videre bestemmes på samme måde.